|
Fejøs gl.
vejtromle
Tromlen er en såkaldt
traktortromle af typen "Løve" bygget på "PEDERSHAAB
CEMENTINDUSTRI MASKINFABRIK" i Brønderslev omkring
1928-29. Vægten er 7,7 tons og den bliver drevet af en 4 cylindres
Fordson motor på 28,5 HK. Brændstoffet er petroleum..

På billedet ses tromlens
fører Knud Larsen og ved siden af står Olaf Christiansen

Herover tromlen og de mænd som
var beskæftiget med vejarbejdet.

Tromlen i Østerby ved
"Brigethus" og tjærevognen står i krydset. Kusken står ved
"Bagermosen" og vander hesten. (Dette billede har været brugt
som postkort)
Den gl. vejtromle arbejdede på
Fejø fra ca. 1930 til ca. 1980 og har derefter stået ved "Arni
Maskinfabrik" på Falster i mange år.
En initiativgruppe har stiftet
en bevaringsforening for den gl. tromle og målet er at få den bragt
tilbage på øen hvor den skal renoveres og bringes i en sådan
stand at den kan udstilles på et dertil egnet sted.

Traktortromle af samme type som
fejø`s tromle.
Sådan her blev den fremvist i
en brochure fra "PEDERSHAAB CEMENTINDUSTRI
MASKINFABRIK"
.
--------------------------------------------------------------------------------------------
Og så kom den tilbage
til øen -

Den 13 maj 2009 om formiddagen
kørte Søren Kran i land på Fejø med sin blokvogn og med tromlen.

Som man kan se på billedet gik
det standsmæssigt for sig med Dannebrog hævet.

Her på vej til sit
midlertidige opholdssted.

Den store kran løfter tromlen
ned fra blokvognen alt imens det hele nøje bliver overvåget af Jørgen
Jensen.
Og her ses tromlen lige inden
den igen berører Fejøs jord efter mange år på Falster. På billedet
ses bl.a. Christian Flade (med ryggen til)
Rusten det er den for nuværende, men med den entusiasme og ildhu
som er blandt bevaringsforeningens venner skal det nok lykkes at få den
gamle dame til igen at ligne sig selv som hun så ud for knapt 80 år
siden.
Har
man lyst til at støtte bevarings/renoveringsforeningen så tryk her
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Og så lige et par billeder
uden tekst taget i pinsen 2009.




---------------------------------------------------------------------------------
30 - 31 Oktober 2010 blev
tromlen så flyttet ind under pavillonen ved det gl. mejeri







Den eksisterende pavillon blev
demonteret, tromlen blev sat på plads, der blev rejst nye stolper og til
slut
kom taget på igen.
Dem som var involveret i arbejdet var bl.a. Peter Flade, Christian Flade,
Povl Henning Hansen,
Bernth Jensen og Jørgen Jensen.
TILBAGE
|