Fejø brandvagt op igennem tiden

 

 

Der har været brandvagt på øen fra omkring 1951. Oprindelig var der kun udstationeret en påhængspumpe, men i 1963 kom den første rigtige automobilsprøjte. Det var en Bedford årgang 1947 som var bygget til Zone redningskorpset i Nakskov. Da den her blev afløst af en anden sprøjte, havde den en kort periode ved Horslunde brandvagt inden den kom til øen. 

 

Sprøjten med vognnummer 1654, var en 2 personers med en egenvægt på 3500 kg. og en lasteevne på 900 kg.
Den havde en 6 cyl. benzinmotor på 84 HK og en frontmonteret Aster pumpe.

 

På billedet ses sprøjten monteret med påhængspumpe

 

Ejgil Madsen, en af øens daværende mekanikere og sprøjtefører på den første automobilsprøjte som kom til Fejø. 

 

Hjælpebrandstation med nummeret 1-87, beliggende herredsvej 208.

 

Efter at have kørt på øen indtil 1977, havnede den til slut på Falck`s museum på Gavnø.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Turen var nu kommet dertil at der skulle nyt materiel til øen

Sprøjten var ligesom sin forgænger, en Bedford, dog var årgangen nu 1954.
Bedford SSZ var opbygget hos Meisner Jensen A/S og havde en frontmonteret Aster pumpe.

 

Som man kan se på billedet er denne sprøjte en del højere end sin forgænger og får derfor en anden plads, desuden har det været nødvendigt at fjerne murstensbuen, for på denne måde at øge adgangsforholdene på brandstationen, ligeledes er der kommet ny port i.

 

Stationsleder Knud Madsen fra Nakskov, overdrager her den nye sprøjte til øens brandmænd i sommeren 1977.

Og så skal det nye materiel afprøves, - det foregik ved Dybvig havn.


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

I 1988 blev Bedforden afløst af en Commer automobilsprøjte.

 

Lørdag d. 11 juni 1988 kom denne Commer VAKS 515 til øen. Den var opbygget på Haarby karosserifabrik og indregistreret første gang i august 1965.
Den havde en 6 cyl. benzinmotor, en vandtank på 1400 ltr., en frontmonteret Ruberg pumpe og 650 mtr. slange + 2 x 60 mtr. højtryksslanger.

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Commeren fik kun 4 år i tjeneste på Fejø inden den blev afløst af en Ford sprøjte.

 

Herunder et par sider fra medlemsbladet for "FALCK - MUSETS VENNER", december 1992

 

I Lolland-Falsters Folketidende d. 5. september 1992 kunne man bl.a. læse følgende: "Falckfolkene tog Fejø`s gamle sprøjte, en Commer fra 1965, med hjem. Dermed udgår det ældste aktive køretøj i Falcks Redningskorps her i landet af tjeneste. Sprøjten har på 27 år kørt 15.000 km. Dens fremtid er ukendt."

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I 2001 kom en MAN sprøjte med modelbetegnelsen 13.168.

Det var en årgang 1980. 5 cyl. diesel på 168 HK. og en totalvægt på 11.900 kg. Tankindhold på 2600 liter vand og en skumtank på 100 liter


Januar 2010 stod den nye hjælpebrandstation 1-87 færdig og man kunne flytte ind i mere tidssvarende omgivelser.

 

D. 16 juli fik øen også en ny sprøjte


                                                                                                                                    Foto: Søren Skou

Det er ligeledes en MAN, modelbetegnelsen 10.150. Indregistreret første gang 29 juni 1990. Kom til Maribo og fik vognnummer 1-17 1940, overgik senere til Nysted og kom her til at hedde 1-59 1924.
1-87 1954 er dens nuværende vognnummer.
Specifikationer: Opbygget på H.F.Nielsens Maskinfabrik A/S Haslev. Chassisnr. 058295. 
Agtermonteret Ruberg R20 pumpe, 2000 l/m. Vandtank på 2.000 liter og en skumtank på 80 liter.

 


                                                                                                                                     Foto: Søren Skou

Herover ses mekaniker og sprøjtefører Bjarke Jensen.

                                                                  

Tryk her og læs en spændende artikel som blev skrevet i Fejø bladet 2008

TILBAGE

                                                                                                                              Kildemateriale: Falck`s arkiv